Skriveaftener

Få gjort noget ved skriveriet

Sidder du ofte alene og skriver? Savner du indimellem ligesindede at dele skriveflowet med? Eller mangler du et sted at gå hen for at få skrivero?

Skriveværkstedets skriveaftener er en række aftener for dig, der gerne vil ud og skrive, enten for at komme væk hjemmefra, hvor overspringshandlinger tit lurer, eller fordi du måske gerne vil 'gå til bog', mens andre går til badminton.

Hver tirsdag i skriveaftenforløbene åbner vi dørene fra kl. 19-21 for 12 skriveglade mennesker. Det er ikke et decideret skrivekursus, men en mulighed for dig, der ønsker at forkæle dit manuskript. Aftenerne begynder med 15 minutters opvarmning i form af et professionelt skriveoplæg fra Skriveværkstedets forfatter og journalist Mette de Fine Licht.


Temaerne vil være:

  • Den gode bagsidetekst
  • Diaglogen, der fænger
  • Skriv så det smager
  • Nøglescenen, nøglen til en page-turner
  • Cliffhangere, sådan får du gode kapitelovergange


Efter oplægget er der fri leg på tasterne frem til kl. 21. Da det ikke er et kursus, indgår der ikke decideret undervisning, og du skal selv medbringe ideen til dine taster, ligesom du også er ansvarlig for at have en bærbar computer med. Du kan bruge de andre kursister eller Mette de Fine Licht til sparring, eller blot nyde skriveroen og lyden af de andres taster.

Underviser

  • Mette de Fine Licht, journalist og forfatter, har skrevet flere bøger både som forfatter og ghostwriter.

Udtalelse

"At gå til bog hos Skriveværkstedet er som at sætte sig i en hule, hvor der er god stemning, masser af spiselige lækkerier og en atmosfære af hygge og fordybelse. Mettes oplæg giver input til tanker og idéer, og fingrene kribler med det samme for at komme i gang med at skrive. Jeg håbede på, at disse tirsdag-aftener ville være produktive for mig samt bidrage med inspiration og sparring, og det hele blev opfyldt. Eneste anke var, at vi ikke kunne fortsætte hele natten, for da vi kom i gang med skriveriet, var det svært at stoppe igen."

Katja Meier Marcussen

1

Det praktiske

Pris per deltager:
495 kroner inklusive korte oplæg, kaffe, te, frugt og lidt sødt.  

Hvor og hvornår:
I efteråret har vi to forløb:

Forløb 1:
4.9, 11.9., 18.9, 25.9 og 2.10 (ni pladser tilbage)

Forløb 2:
9.10, 23.10, 30.10, 6.11 og 13.11 (12 pladser tilbage)

Alle aftener begynder klokken 19 og slutter klokken 21.

Skriveaftenerne foregår i vores lyse lokaler på Christianshavn.

Antal deltagere:
Vi lægger stor vægt på, at du føler dig godt modtaget og får både skrivero og mulighed for lidt sparring med andre skriveglade. Derfor deltager der maksimum 12 personer på skriveaftenerne. Skriveaftenforløbene gennemføres ikke ved færre end syv tilmeldte.

Processen

Tilmelding

Tilmelding

Send os en mail med navn og adresse eller ring til os på telefon 3920 7718.

 

Korrektur

Betaling

Vi sender dig en faktura, og når du har betalt hele beløbet, sender vi dig en bekræftelse på, at du er tilmeldt. Din tilmelding er bindende, og beløbet tilbagebetales ikke. Skulle Skriveværkstedet aflyse, tilbagebetaler vi hele det indbetalte beløb.

Korrektur

Lærerige skriveaftener

Du kommer til fem skriveaftener, hvor vi giver dig fif til at blive bedre på tasterne.