Drømmer du om at komme ind på Journalisthøjskolen i Aarhus eller gå på journalistlinjen på Syddansk Universitet? Så kan vi hjælpe dig. Vores intensive forberedelseskursus har igennem årene gjort manges drøm til virkelighed. Forrige år havde vi et helt hold på ti, der kom ind.
På en weekend gør vi dig fortrolig med de typer opgaver, du skal løse ved optagelsesprøven. Du får kendskab til journalistiske begreber som referat, nyhedsartikel, ideudvikling, anmeldelser og klummeskrivning. Vi fortæller også lidt om de emner, du skal vide noget om i forhold til videnstesten. Både før og undervejs på kurset skal du løse en række opgaver, som du får uddybende feedback på.
I 2012 ligger optagelsesprøven på Journalisthøjskolen allerede den 21. april. Derfor går vi tidligt i gang. Du kan vælge mellem følgende kursusweekender:
17.-18. marts (København)
24.-25. marts (København)
31. marts og 1. april (Aarhus)
14. og 15. april (København)
Pris:
2.395 kroner inklusive undervisning, feedback, frokost lørdag, kaffe, te, sodavand og frugt.
Antal deltagere:
For at du skal få så meget ud af kurset som muligt, er der højst ti deltagere på hvert hold i København. I Aarhus er der maksimum 20 på holdet, som vi flere gange i løbet af weekenden deler op i to hold. Kurset gennemføres ikke, hvis der er færre end fem tilmeldte.
Det var et fremragende kursus, der ikke blot hjalp mig gennem nåleøjet på Journalisthøjskolen, men samtidig bekræftede mig i, at jeg vil være journalist.
Bo Bentsen
optaget på Journalisthøjskolen, 2010
Jeg var på kursus hos jer før optagelsesprøven til Journalisthøjskolen, og jeg kom ind. Nu har jeg været i DR i et stykke tid, og det var aldrig sket uden jer. Tak.
Thomas Skov Gaardsvig
optaget på Journalisthøjskolen, nu på DR
Jeg skylder jer helt klart en stor tak. Jeg brugte alle værktøjerne, vi lærte på kurset, og fik endda 100 point i nyhedsartiklen. Mit (luksus)problem er nu at vælge mellem studiet i Århus og Odense.
Marie Apitz
optaget 2010 på Journalisthøjskolen og journalistlinjen på Syddansk Universitet
Jeg er blevet optaget på Journalisthøjskolen til februar! Tusind, tusind tak for et rigtig godt kursus og en god forberedelse til prøven – som gik rigtig, rigtig godt i alle dele. Jeg vil helt klart anbefale jer til andre, der ønsker det samme.
Eva Rode
optaget 2011 på Journalisthøjskolen
Jeg vil blot rette en stor tak til jer for jeres meget givtige kursus som forberedelse til Journalisthøjskolens optagelsesprøve. Jeg gik til prøven, var godt tilfreds med resultatet, og fik svar i lørdags om, at jeg var direkte optaget. Jeg kan skrive meget om, hvor fint og godt jeres kursus er. Men jeg nøjes bare med et ord: tak!
Jens Bomholt
optaget 2010 på Journalisthøjskolen
Send os en mail med navn og adresse eller ring til os på telefon 3920 7718. Skriv hvilken kursusdato, der passer dig bedst.
Vi sender dig en faktura, og når du har betalt kursusbeløbet, sender vi dig en bekræftelse på, at du er tilmeldt kurset. Din tilmelding er bindende, og kursusbeløbet tilbagebetales ikke. Skulle kurset blive aflyst af Skriveværkstedet, tilbagebetaler vi hele det indbetalte beløb.
Du kommer til en intensiv og lærerig weekend, hvor vi forbereder dig på at blive optaget på dit drømmestudie.